Få hjælp til at skrive i stedet for at bekymre dig om at skrive
Med en enkel skriveopskrift forandrede Thomas Sylvest, chefkonsulent i Danske Rederier, et debatindlæg fra tørt og kedeligt til levende. Hvis du også vil have din egen personlige skriveopskrift, så benyt dig af mit tilbud om ½ times gratis sparring, når du køber bogen Skriv lettere end du tror. Det udløber i dag kl. 24.00.
Bog + ½ times gratis sparring
Hvis du også vil have din egen personlige skriveopskrift, så benyt dig af mit tilbud om ½ times gratis sparring, når du køber bogen ”Skriv lettere end du tror”.
Det udløber i dag kl. 24.00.
Fra tør til levende
Prognoserne er dystre. I Danmark kigger vi lige nu ind i en nedgang i dansk økonomi, som overgår den, vi så under finanskrisen. Men selv i mørket finder lyset vej. Udfordringen er lige til. Vi skal sikre et konkurrencedygtigt erhvervsliv de kommende år.
Sådan lød indledningen på debatindlægget, inden Thomas Sylvest lavede det om. Det er en kedelig start med mange generelle vendinger og politikerfloskler, som ikke får læserne til at blive nysgerrige.
Indlæggets pointe er, at Danmark skal satse på parker med havvindmøller. Men det står først i sidste halvdel af indlægget. Så langt kommer kun de mest ihærdige læsere, og dem findes der kun få af. Derfor skrev Thomas Sylvest det om. Inspireret af ”at starte med det vigtigste først” og gøre det levende og interessant for læseren skrev han sådan her i stedet for:
I Hanstholm er der travlt. Meget mere end på en normal dag i september. De lokale fiskere har været inde og afsætte dagens fangst. Men det er ikke længere kun industrifiskerne, som skaber aktivitet og liv.
Længere nede ad kajen ligger en lang række ”nye” fartøjer til kajs. De er der for at servicere havvindmølleparkerne langs med Vesterhavets kyst.
De er en del af den nye virkelighed for Hanstholm Havn – og ikke mindst for de virksomheder, der ligger omkring havnen. For den nye aktivitet skaber ikke kun stemning og liv. Den skaber også ekstra omsætning for de lokale virksomheder.
Sådan kan fremtiden komme til at se ud i Hanstholm. Men også i Thyborøn – og i andre nordjyske havne med ambitioner inden for vedvarende energi.
Liv i teksten
Nu står den vigtigste pointe i begyndelsen af teksten på en spændende måde, så læseren kan se det for sig. Og får lyst til at læse mere.
Debatindlægget blev trykt i avisen Nordjyske, hvis læsere var målgruppen.
Siden har Thomas Sylvest brugt skabelonen med at indlede med det vigtigste, som jeg beskriver i bogen ”Skriv lettere end du tror”, i andre tekster og debatindlæg.
»Scenen eller et billede er et værktøj, som jeg helt systematisk overvejer, om jeg har stof til, når jeg begynder på en tekst. Det er en måde at angribe og starte en tekst på, som fungerer godt. Det er en opskrift, der giver mig struktur og et hurtigt afsæt til at komme i gang med at skrive«, fortæller Thomas Sylvest.
Tænk, når du tænker
Skriv, når du skriver
Rediger, når du redigerer
Klart budskab i teksten
Udover opskriften på at bygge teksten op med det vigtigste først har Thomas Sylvest fået stor hjælp af vinkelarket med hjælpesætningen: ”Jeg vil fortælle, at …”. Den hjælper ham med at formulere sit budskab, inden han går i gang med at skrive, og det er forudsætningen for at kunne begynde sin tekst med det vigtigste budskab.
»Vinkelarket hjælper mig utrolig meget, fordi jeg hele tiden kan vende tilbage til det og tjekke, at det, jeg skriver, peger ind i mit budskab. Så kommer jeg ikke på afveje, som jeg gjorde før. Det kan jeg koble med at få lavet en god indledning, og så er resten ret nemt«.
Hvis man ikke gør sig sit budskab klart, inden man går i gang med at skrive, sker der ofte det, at det vigtigste først kommer et stykke nede i teksten, når man har skrevet sig varm. Og her er der stor risiko for, at læseren for længst er holdt op med at læse. Det skriver jeg om i miniguidens del 1, som du kan hente her:
Ja tak, lær mig at vinkle, inden jeg skriver
Find nøglen til din skriveproces
»Jeg står på en større indsigt i mine egne mangler«, siger Thomas Sylvest efter at have arbejdet med og efter skriverådene:
Tænk, når du tænker
Skriv, når du skriver
Rediger, når du redigerer
»Bevidstheden om, at skriveprocessen kan gøres meget nemmere ved at dele den op i 3 faser. Have styr på sin målgruppe og sit budskab og derfor kunne skrive mere frit«.
Hvis du også vil inspireres til at skrive mere frit, så finder du genvejene til at skrive uden at stoppe op, redigere og kritisere din tekst undervejs, mens du skriver, i miniguidens del 2, som du kan hente her:
Ja tak, giv mig 5 genveje til at skrive målrettet
Rediger, men først til sidst
Tid til at redigere er lige så vigtig som tid til at skrive. Det er også noget, som Thomas Sylvest har erfaret.
»Min redigeringsfase er blevet helt anderledes. Før orkede jeg ikke altid at kigge teksten igennem, når jeg var færdig, fordi jeg havde bøvlet så meget med den. Nu tager jeg den lige en gang mere og retter til. Det gør teksten kortere, bedre og nemmere at læse, for jeg ved, hvad jeg skal kigge efter for at gøre teksten bedre«.
Hvis du også vil blive bedre til at tjekke din tekst til sidst, når du har skrevet, så tjek de 3 sprogskurke, som du skal fjerne, inden du sender teksten videre.