MARIA LARSEN, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, UNDERVISER OG JOURNALIST


Maria Larsen

Det vigtigste er ofte det usynlige. Det, der gemmer sig mellem linjerne. Det indfanger, udforsker og formidler jeg som din kommunikationsrådgiver, din historiefortæller og din underviser.

 
 

Som journalist har jeg 25 års erfaring siden jeg blev uddannet fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Jeg har lavet Kulturnyt og reportager for DR og arbejdet fem år som kulturjournalist på Aarhus Stiftstidende. I otte år har jeg været redaktør for Frie Skoler, der er fagligt magasin for lærere på efterskoler og frie skoler. 
Siden 2005 har jeg hjulpet virksomheder, organisationer og kulturinstitutioner med at finde og fortælle deres historier, så historierne bliver en aktiv del af den profil, de gerne vil have. Og så kunderne føler sig talt til.
At fortælle og skrive, så folk lytter, læser og husker budskabet er også omdrejningspunktet for min undervisning på Danmarks Medie og Journalisthøjskole og på de skræddersyede kurser, jeg laver for virksomheder og organisatoner.