KOMMUNIKATION


Al kommunika-tion skal have en vinkel. Det giver gennemslags-kraft og skarpere historier, der bliver husket.


 
 

Strategi skaber overblik

Kommunikationsstrategien er et konkret arbejdsredskab, der skaber overblik og gør det nemmere at nå de mål, man har sat sig for sin kommunikation og sin virksomhed.

Kend dit mål

Hvad er vigtigt for dig? Og hvorfor? Det er her, vi starter.
For kun den, der kender målet, kan sigte og ramme plet. Når jeg ved, hvad kommunikationen skal gøre for jer, hjælper jer jeg med at finde de rigtige historier, så I kan få dem fortalt de rigtige steder til de rigtige mennesker.

Strategien er tankerne bag

En god kommunikationsstrategi skaber en gennemtænkt og sammenhængende kommunikation fordi den udstikker linjerne for, hvem du skal kommunikere med, hvor og hvordan du skal gøre de tog hvornår.
Den definerer konkrete indsatsområder og aktiviteter, og indeholder en køreplan for, hvornår de skal udføres.

Hvordan skal din historie fortælles?

Brochurer

– Jeg tilrettelægger fra idé til færdigt tryk.        

Blogs og sociale medier

– Jeg vejleder dig i planlægning, strategi og daglig brug.

Pressemeddelelser og kontakt til medierne

Jeg finder frem til journalisterne og planter historie.

Kundecases

– Jeg interviewer dine kunder om hvilken forskel du gør.

Hjemmesider

- Jeg skriver, så Google kan finde dine sider og kunderne får lyst til et ekstra klik

Film

– Jeg gør din historie tydelig med billeder og øger kendskabet til dit produkt

 

Samarbejde med fremtidsforsker

kommunikation-til-fremtiden

Som fremtidsforsker og kommunikationsrådgiver har vi hver især arbejdet med branding, fremtidsstrategi og historiefortælling. Begge har vi i stigende grad mærket, at vores kunder har brug for et mere sammenhængen­de strategisk udgangspunkt for at få kommunikationen forankret i hele organisationen. Derfor har vi udviklet konceptet ”Kommunikation til fremtiden” for at skabe sammenhæng helt fra de lidt vilde fremtidstendenser til de konkrete historier, der skal fortælles i morgen. 

Strategi skaber overblik

Fremtidens brugere og forbrugere er individualistiske følelsesmennesker, der zapper rundt fra situation til situation. De deler, linker og liker på de sociale medier og tænder af på ‘tankpasser’ reklame og envejskommunikation. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at jeres kommunikation er strategisk. Den skal tage afsæt i jeres grundlæggende værdier. Og den skal forholde sig til både det I siger, det I gør og måden I gør det på. 

Skærmbillede 2015-07-07 kl. 10.59.31.png

Læs mere om Kommunikation til Fremtiden på hjemmesiden eller i vores brochure:


Kunstmuseet HEART blev rustet til åbningen med en PR-strategi 

HEART

Med et nyt navn og en ny bygning tegnet af den amerikanske stjernearkitekt Steven Holl åbnede Hernings nye kunstmuseum. 09.09.09. I tæt samarbejde med ledelsen stod jeg for at tilrettelægge pressestrategien, og åbningen blev omtalt massivt både lokalt, nationalt og internationalt.

"Hun leverede såvel strategisk som i selve eksekveringen en professionel og meget kompetent bistand, som gav HEART en forrygende start."                                                  - Holger Reenberg, Direktør for HEART

Højskolen Skærgården fik fælles platform for fremtidens strategi

Både ledere, undervisere, køkkenpersonale og pedeller deltog i workshoppen "Kommunikation til fremtiden", der foregik over to dage med tre ugers mellemrum. Alle faggrupper synes, at de fik en fælles blik for fremtidens udfordringer og forståelse for, hvad kursisterne vil efterspørge.

"Vi har fået lys på, at alt og alle kommunikerer, og større forståelse for, hvor vigtigt det er, at alle bidrager med små historier til den store fortælling."                                                                      -Vibeke Lundbo, højskoleforstander, Højskolen Skærgården

Nomineret til Sprogprisen i kategorien "Årets bedste hjemmesidetekst"

Skanderborg STU, Mellem Linjerne

Besøg hjemmesiden www.skanderborg-stu.dk

Udvikling, tekst og film til hjemmeside for STU Skanderborg, der er en særlig tilrettelagt uddannelse for unge fra 18 til 25 år, der af fysiske og psykiske grunde ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår.
De unge er hjemmesidens primære målgruppe. Derfor har vi arbejdet med samspillet mellem korte letlæselige tekster og foto og film, der formidler stemningen på skolen.  

 

"Hjemmesiden er inspirerende, livgivende og indbydende. Sproget er mundret og ligetil. Let og enkelt og i øjenhøjde med målgruppen. Og så spiller det genialt sammen med sidens billeder, film og grafik. Den er stærkt vanedannende, og jeg får helt lyst til at blive elev på skolen."                                                                                                       Peter Langdal, teaterchef på Betty Nansen Teatret og medlem af dommerkomiteen for sprogprisen.dk