FILM & VIDEO


Historien findes i detaljen. Detaljen får fortællingen til at folde sig ud, og modtageren til at forstå din historie.

 

Fra ide til færdig film

Levende billeder giver troværdighed, indlevelse og kommunikerer til vores sanser, så vi husker billeder og stemninger bedre. Med video på din hjemmeside kommer dit navn hurtigere frem i søgemaskiner. Video deles langt mere på de sociale medier end tekst og billeder alene. Men din video skal ikke bare bruges på din hjemmeside. Den har stærk brandingværdi overalt på nettet og genererer trafik på alle platforme. 

For at få billeder og ord til at udtrykke det samme arbejder jeg tæt sammen med fotograf Finn Nordfeld. Vi spotter historien og udvikler ideen sammen med dig og din virksomhed og leverer en helhed fra storyboard og interview frem til den levende formidling. Jeg laver interviews og har fokus på historien. Som billedmenneske indfanger Finn Nordfeld de stemninger og detaljer, der er med til at støtte budskabet og filmens fortælling.  

Kampagnefilm for Dansk Industri

Images of danish furniture

“Images of Danish Furniture” er produceret for Dansk Industri til en international kampagne for dansk design og møbelkunst. Filmen viser, hvilken indflydelse dansk design har internationalt og er filmet i New York, Japan og Danmark.

For at få så autentiske og nærværende interview som muligt, har vi arbejdet en del med at skabe tryghed og ro sammen med vores hovedpersoner og briefe dem grundigt. De har haft tid til at lære os at kende og til at reflektere og komme et lag dybere ned i formidlingen af deres budskab.

"Jeg er meget stolt af filmen, der har mange sidegevinster. Ud over at vi har fået sat fokus på en udstilling, er vores medlems-virksomheder begyndt at bruge den internt for at vise, hvad man skal være stolt af, men også eksternt for at gøre opmærksom på dansk møbelkunst. Filmen bliver vist og har et liv. Den tidløs, og vi kan bruge den længe. Den kan vises som små bidder og som en helhed. Fordi den passer til mange sammenhænge, er den så stærk."                                                              - Michael Eirup, Projektleder, Dansk Industri

Portræt af Wegners møbelsnedkeri

PP Møbler

Fortælling om møbelsnedkeriet PP Møblers nære samarbejde med den danske møbelarkitekt Hans Wegner. Produceret for PP møbler til visning på møbelmessen i Milano i anledning af 100 årets for Wegners fødsel.

"Filmen fanger de særlige øjeblikke, der viser vores håndværk, historie, og designkultur på en fin og troværdig måde. Vi har en høj integritet, vi skal beskytte, og det har Nordfeld Film og Mellem Linjerne været gode til at skildre. Folk synes de får et indblik i hvem vi er, hvordan vi tænker og arbejder. Det er vigtigt for os."                                                                                       - Kasper Holst Pedersen, Master of craftsmen, PP Møbler