SKRIV LETTERE

At skrive er ingen kunst, men et håndværk, som alle kan blive bedre til. Det er fundamentet for min nye bog "Skriv lettere end du tror". Bogen giver dig enkle redskaber til at få det  bedre, når du skriver. Og skrive godt.

Bogen er bygget op om det simple råd at dele skriveprocessen op i tre faser:

TÆNK, når du tænker

SKRIV, når du skriver

REDIGER, når du redigerer

Læs uddrag af bogen og bliv inspireret her

Bestil bogen

Lær af kommunikatører, arkitekter og djøffere

I bogen møder du også forskellige fagfolk, der følger rådene i deres dagligdag:
 

”Det er blevet meget nemmere at skrive. Før sad jeg tit fast og vidste ikke, hvad jeg skulle skrive. Nu skriver jeg bare, og jeg synes, mine tekster bliver bedre.”

- Sarah Rasmussen, kommunikationskonsulent, Sydbank

 

 

 

RÅDGIVNING

Hvad er vigtigt for jer? Og hvorfor?  En god kommunikationsstrategi skaber en gennemtænkt og sammenhængende kommunikation, fordi den udstikker linjerne for, hvem I skal kommunikere med, og hvor og hvordan I skal gøre det. Jeg hjælper jer med at lave strategien og fortælle de rigtige historier på det rigtige tidspunkt.

 

Kunstmuseum gav genlyd i medierne

"Marias branchekendskab, netværk og evne til at spotte ”den gode historie” har været til stor gavn for os, når vi skulle ud med vigtige budskaber til de rigtige mennesker."

- Anne Birgitte Fonsmark, direktør, Ordrupgaard

 

 

 

KURSER 

Enkle værktøjer, der er lette at bruge, er den røde tråd i min undervisning. Jeg underviser fagfolk fra læger og ingeniører til  embedsmænd og arkitekter i at interviewe,  skrive lettere og formidle deres viden,  så den er til at forstå og huske. Kurserne foregår hos jer i virksomheden eller på kurser i Filmbyen, i Region Midt eller på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

 

Fortælleglæde på Rigshospitalet

"På Rigshospitalet har Maria Larsen gennemført et kursusforløb over tre dage med fokus på journalistisk håndværk og kreativitet. Marias pædagogiske og journalistiske faglighed er er helt i top, og hun er en af den slags konsulenter, som formår at gøre sin undervisning både nærværende og relevant for lige præcist de mennesker, hun står over for. Vi var ca. 12 på vores hold, og gruppen havde meget forskellige forudsætninger og journalistiske erfaringer. Uanset udgangspunktet fik vi alle et stort udbytte af kurset. Min varmeste anbefaling af Maria!".

- Julie Relsted, kommunikationschef, Rigshospitalet